Henley Dukkefestival 2007

Af Majbrit Muzs, DAG dommer og instruktør.

 

 Vi mødtes i lufthavnen, flere havde robuste håndbagage-tasker med – for dér lå de dukker, som skulle bedømmes ved dukkekonkurrencen i Henley.

 Vi var 9, som fulgtes ad. Vi havde aftalt det allerede sidste år, for processen med at lave dukker til konkurrence er noget, som tager tid.

2 skulle gerne opnå mindst rødt bånd (næstbedste bedømmelse – blåt er bedst), fordi de var på vej til at blive Master of Dollmaking i DAG (Doll Artisan Guild). De andre ville bare gerne ”prøve kræfter” med den store vide verden.

 Jeg har været i Henley flere gange før, da jeg er en af de internationale dukkedommere, som bedømmer dukker ved DAG´s arrangementer. Derfor kendte jeg allerede stedet ganske godt. Da vi var kommet godt til Heathrow Lufthavn udenfor London, tog vi 2 taxier til Henley, som ligger ca. 1 times kørsel vest for London. Jo nærmere vi kom Henley, desto varmere blev det. Hvilken fryd, da vi stod ud af taxierne: sommeren var kommet til Henley. Ingen oversvømmelser, men dejligt tørt og varmt sommervejr! Vi blev indlogeret i et bygningskompleks, som ligger i en vidunderligt smuk park, få hundrede meter fra den flotte hovedbygning Fawley Court fra 1600-tallet.

 Første aften (torsdag) tog vi ned i den smukke lille landsby og spiste et dejligt måltid på ”Den spanske restaurant”. Da vi vendte tilbage, skulle nogle lige gøre dukkerne præsentable til indleveringen næste dag.

 Fredagen gik med gåture og workshops samt en god middag på Fawley Court, hvor vi alle var samlet. Dukkerne var afleveret om morgenen, og nu kunne man bare vente og hygge sig.

 Undertegnede havde dog meget travlt, da hen ved 200 dukker skulle bedømmes fredag og lørdag. Vi var tre dommere (fra Tyskland, Japan og Danmark), og jeg var seniordommer som skulle oplære en dommer-aspirant fra England) – så vi havde noget at se til.

Fredag formiddag afholdt jeg en workshop, mens de andre damer afleverede deres dukker til konkurrencen. 

Ved bedømmelsen af dukkerne måtte jeg afstå fra at bedømme de danske dukker (man regnes for inhabil i forhold til at bedømme dukker fra dukkemagere af samme nationalitet), så det blev den tyske og den japanske dommer, som bedømte disse.

Fredag aften var der party med 50´er-rockband og –musik. Hvor var det morsomt – alle dansede og havde det rigtig sjovt. 

Tredje dag, lørdag, var for de flestes vedkommende besat med workshops, og tiden gik vældig stærkt. Efter aftenens galla-middag kom så det store øjeblik, vi alle havde ventet på: uddelingen af præmier og priser. Vivi Bjergstrøm, Gitte Holmberg, Lillian Elskær, Isa Djelert og Lene Larsen fik alle blåt bånd (1. præmie)! Wow! Hvor var det flot – alle snakkede om, at danskerne vist kunne andet end bare at hygge og pjatte. Alle var godt tilfredse, men det var ikke slut. Isa Djelert blev kaldt op til podiet: hun blev udnævnt til Master of Dollmaking, og Lene Larsen opnåede også sine points, så hun bare mangler nogle kurser, før også hun kan få udnævnelsen.

Så blev Isa kaldt op igen – hun havde vundet rosette som ”Bedst i kategorien” fantasidukker med sin skønne Faye, lavet på en krop som forestillede en lille legetøjsbutik. Tillykke, Isa, hvor var det flot!

Lidt efter blev Lene Larsen kaldt op: hun havde vundet Bedst i Kategori for franske damedukker med sin utrolig smukke Rohmer Leontine. Et stort tillykke til dig, Lene.

Nu begyndte de andre deltagere at tale om, at ”nu havde danskerne vist raget nok til sig, for der skulle jo også være noget til dem.”

Men så blev Lillian Elskær kaldt op; hun havde vundet Bedst i Kategori for moderne dukker med en skøn John Nissen-dukke, lavet som Laura fra ”Det lille hus på prærien”. Nu var vi danskere de mest vindende ved denne konkurrence, og vi var alle stolte af vores venner.

Men de var ikke færdige med Lillian – hun blev nu igen kaldt op og fik overrakt statuetten Maggie, som tildeles den allerbedste af alle de moderne dukker for ikke-professionelle. Det er aldrig før sket for en dansk dukkemager! Statuetten kan kun vindes én gang, derefter kan man få en guldrosette, hvis man igen bedømmes bedst i showet – men aldrig igen en Maggie. TILLYKKE, Lillian.

Danskerne kom – så – og sejrede!

Vi tager af sted igen næste år. Bare pas på – vi har fået gang i vikingeblodet hos danske dukkemagere.

 

Se de skønne billeder (taget af Per Tranum) og bedøm selv.

Majbrit